Jannick i Australien

Jannicks rejseblog: Jannick.biz - Down Under

Hvorfor jeg ikke er kæreste-søgende.. indsendt af Outback Jay kl. 13.44

Nyhedsbrev fra undertegnede på Dating marts 2007:

Så er det ved at være slut med Jannick på Dating som I kender ham. Jeg har til marts været 3 år på Dating og har i den tid lært en masse dejlige mennesker at kende. Jeg har dog ikke mødt hende herinde trods en masse skønne ferier, fester og kaffedates. Og så blev jeg sku alligevel forelsket i den sidste og det åbnede mine øjne. Jeg er fisk, jeg ønsker tryghed og kan sagtens lave nogle dejlige luftkasteller at forelske mig i. Luftkasteller som dog er baseret på virkeligheden. Jeg ønsker en kæreste. Ikke nødvendigvis et 24 timer i døgnet fænomen. Nej, mere noget tryghed for at der er en når man har brug for det. Jo længere man er alene, jo mere sætter man pris på at være alene. Men vi er flokdyr og det er ikke meningen vi skal være alene. Vi skal danne par og gerne med en som ligner os men som også er en modsætning. En som forstår os uden at man skal forklare eller blive frustreret. En man kan hygge med, lave ting sammen med, men også en man kan være væk fra og savne. Jeg har en masse ting jeg gerne vil nå i mit liv, men det med at det skal nås inden jeg er bundet, er en stor gang gejl. For jeg kan jo ikke nå det hele alligevel, så hvis jeg nu havde det som mål ville jeg blive gammel alene. DET ØNSKER JEG IKKE!

Nogen gange føler jeg at Dating er som det store menukort på en restaurant. Der er masser man godt kan lide men man skal jo bestemme sig, ellers ville man jo ikke være der. Sådan ser jeg nogle gange Datingsites. Masser at grønt græs der lige venter at blive kigget på. Der vil altid være noget der virker bedre, men det er ligesom på restauranten: man må prøve noget og se om det var det. Til forskel skal man så holde sig til det hvis det var godt. Og når jeg møder en kvinde ved jeg jo godt hun ikke er perfekt, det er jeg jo heller ikke. Det skal der arbejdes på resten af livet. Det er det smukke ved at være sammen med et andet menneske. At man skal vokse med opgaven og blive en bedre person og man skal glæde den man er sammen med så hun/han også får det bedre og bedre.

Desværre giver nettet bare den mulighed at man lige kan se om der er noget der virker bedre… Men alt virker bedre. Det bliver dog først godt hvis man selv satser og satser på en og ikke bare kigger videre. Jeg ved det jo fra mig selv.

Jeg har haft en person i mit liv som jeg vil kalde en kæreste. Resten har været forhold. Jeg har kun været sammen med en i mere en 3 måneder og det tænkte jeg jo ikke da det startede. Og heller ikke efter en tid, for så var der intet der kunne måle sig med det. Vi blev ældre og voksede fra hinanden og det sker jo også. Siden har jeg ikke mødt en eneste jeg har haft det på samme måde med. Og jeg tror at det er fordi jeg kigger det forkerte sted. For herinde kan man hurtigt forelske sig i nogen som man intet ved om. Det lyder smukt og som i et eventyr, men det er altså i virkeligheden og fysisk at man skal fungere. Jeg har da nok læst hundredvis af profiler herinde som jeg ku passe med. På papiret. Og der er nok et land fuld, af muligheder. Men kun en den eneste ene. Og det er hende man satser på, ikke hende man får øje på lige efter at man har mødt en. Ja, jeg blev sku forelsket i hende jeg mødte sidst, og det havde jeg slet ikke ventet, og da vi mødtes faldt jeg mere. En person der kunne give mig noget af den frihed jeg har brug for og samtidig være den som jeg ville dele sorger og glæder med. Jeg ved ikke hvad der skete for det føltes som om det blev gengældt. Det var nok bare dårlig timing. Eller, er der noget der hedder det? Fordi man ikke lige er klar betyder det jo ikke at man skal lade være. Føler jeg. Så stresset som vi selv gør vores hverdag er det svært at få plads til en partner, men ved at fortsætte som vi gør, bliver det da ikke nemmere. Jeg forlanger ikke 24 timer, 12 timer eller 1 time i døgnet. Jeg vil bare gerne have de der små stunder ind i mellem som kan vokse sig større og større til man er passet ind. Men den tid skal jeg så også mindst have.

Jeg siger snart farvel til Dating. Har været her for længe og selvom jeg jo har været en del af Datings event-team i meget af tiden har jeg jo også været Jannick. Jeg har ikke haft det så kildrende i maven som med hende jeg mødte sidst siden 90’erne og sommerfugle på den størrelse jeg havde, var en drømmefornemmelse i sig selv. Og det var ikke luftkasteller. Det var virkeligt. Hun er virkelig og en skør tosse som mig. Vidste slet ikke hvor godt det føltes – eller havde glemt det. Hun kan nok bare ikke få plads til mig i sit liv efter som hun er langt over 24 timer i døgnet kvoten med sine egne ting. En skam, for jeg er jo lige her. MEN det har åbnet mine øjne – man kan ikke søge lykken, for inderst inde ved man ikke hvad ens lykke er før den står og slår en i hovedet. Denne her lette forelskelse har sat gang i hele følelses registret på mig og husket mig på hvad det er jeg skal have for at være lykkelig. Derfor må jeg også pause herinde fra. For på Dating bliver mine følelser forstyrret.

I ved hvor I kan finde mig jer som kender mig, og hvis ikke må I lige give jer til kende. En dag er profilen væk, og den dag er snart…
Nu skal Jannick leve