indsendt af Outback Jay kl.
Jeg ved godt at denne her er gammel, men den er stadig meget tankevækkendeDon Harper Mills, Præsident for The American Academy of Forensic Scientists fortalte følgende utrolige hisorie fra det virkelige liv, ved den årlige konference for retsmedicinere:"Den 23. marts undersøgte en retsmediciner liget af Ronald Opus, og konkluderede at han var død af en skudlæsion i hovedet, forårsaget af en pistol. Indtil videre havde efterforskningen afsløret, at den afdøde var sprunget fra toppen af en ti-etagers bygning, med den hensigt at begå selvmord (han havde efterladt et brev der gav udtryk for hans fortvivlelse). Idet han passerede den 9. etage, blev hans liv imidlertid afbrudt af et pistolskud gennem et vindue, der dræbte ham øjeblikkelig.
Hverken personen der skød eller den afdøde var klar over, at der var blevet udspændt et sikkerhedsnet ved 8. etage til at beskytte nogle vinduespudsere, og at den afdøde derfor ikke ville have været i stand til at gennemføre sin hensigt om at begå selvmord.
En person der igangsætter begivenheder med intentioner om selvmord, begår til syvende og sidst selvmord, selvom måden hvorpå det skulle ske ikke helt var hvad vedkommende havde forventet. At han var blevet skudt på sin vej ned mod den visse død ni etager længere nede, ville sikkert ikke ændre dødsårsagen fra selvmord til drab. Men det faktum, at hans intention om selvmord under ingen omstændigheder kunne have være blevet gennemført, fik retsmedicineren til at føle, at det nu faktisk drejede sig om et drab.
Yderligere efterforskning førte til den opdagelse, at lejligheden på 9. etage hvorfra pistolskuddet kom, var beboet af en ældre herre og hans hustru. Han havde truet hende med en pistol under et skænderi og var blevet så oprørt, at han ikke kunne pege pistolen i den rigtige retning. Så da han trykkede på aftrækkeren ramte han helt ved siden af, og kuglen for i stedet ud gennem vinduet og ramte den afdøde. Når en person har til hensigt at dræbe objekt A, men i sit forsøg dræber objekt B, er personen alligevel skyldig i mord af objekt B.
Den ældre mand blev konfronteret med denne konklusion, men både han og hans hustru forklarede, at ingen af dem vidste at pistolen var ladt. Det var en gammel vane, at den ældre mand truede sin hustru med en uladt pistol. Han havde ingen intentioner om at myrde hende; og derfor forekommer drabet af den afdøde til at være en ulykke - forudsat at pistolen var blevet ladt ved et uheld.
Men ved yderligere efterforskning fandt man et vidne, der havde set ægteparrets søn lade pistolen cirka seks uger før den dødelige ulykke. Det viste sig, at moderen (den ældre dame) var stoppet med at yde sin søn økonomisk bistand, og klar over faderens vane med at true sin kone med en afladt pistol, havde han ladt pistolen i den forventning, at faderen ville skyde moderen.
Sagen drejer sig nu om sønnens mord af personen som kastede sig ud fra 10. sal. Yderligere efterforskning afslørede, at sønnen var blevet mere og mere opgivende og fortvivlet over sin livssituation og moderens manglende økonomiske støtte. Dette fik ham til at hoppe ud fra taget af en ti-etagers bygning den 23. marts, blot for på sin vej ned at blive dræbt af et pistolskud fra et vindue på 9. etage.
Retsmedicineren afsluttede sagen som et selvmord."
Etiketter: Sjov
0 kommentarer:
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start